Birthe's Madside

 

Skippers suppe
4 personer
  • 1 porre

  • 2 fed hvidløg

  • 1 spsk smør

  • 1 dåse knuste tomater

  • 6 dl vand

  • 2 fiskebouillonterninger

  • 1 tsk dildfrø eller friskklippet dild

  • 175 g pillede rejer eller kogte hummerhaler i mindre stykker

  • 1 dl kaffefløde eller piskefløde

  • 75 g kogt makaroni eller pasta som små sløjfer

  •  

  • Serveres med bondeboller:

  • 25 g gær

  • 1 tsk salt

  • 1 spsk sirup

  • 2 dl lunken vand

  • 1 dl mælk

  • ½ dl olie

  • 1 spsk eddike

  • 1 tsk anis

  • ½ strøget tsk hjortetaksalt

  • ca. 400 g mel, halvt rug og halvt hvede

Suppen: I det varme smør letsteges snittet porre ig hvidløg i skiver. Heri tomater, vand, bouillonterninger og dildfrø. Koges op og smages til med salt og peber. Fløden blandes i med rejer eller hummerhaler og den kogte pasta.

Bondebollerne: Opløses gæren i det lunkne vand. Salt, sirup, mælk, olie, eddike samt anis blandes i, og til sidst drysses hjortetaksalt og de to slags mel i lidt efter lidt. Gem lidt til at ælte med. Dejen æltes godt. Skal hæve lunt ca. 30 minutter, æltes om, formes til store boller, ca. 12 stykker, der pensles med fløde og drysses med kerner, sesam eller groft salt og bages nederst i ovnen ved 225 grader i 8-10 minutter. Nydes med smør. Fine at fryse.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

Birthe's Madside