Birthe's Madside

 

Chiles en vinagre, syltet chilipeber
Mexicansk, grøntsager
  • 6 spsk olie
  • 12 grønne chilipebre
  • 4 store gulerødder
  • 2 store løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 6 dl malteddike
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 tsk tørret oregano
  • 1/4 tsk tørret merian
  • 1/4 tsk tørret timian
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 1 spsk sukker

Skyl chilipebrene og skær dem i tynde skiver. Skræl og skyl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Pil løgene og skær dem i tynde skiver. Peberfrugt minus frøstol, ribber og kerner skylles og skæres i tynde strimler. Hvidløgsfedene pilles og hakkes fint. Varm olien i en stor kasserolle og svits chilipeber, gulerødder, løg og peberfrugt hver for sig og under omrøring,- ca. 2 min. hver. Derefter hældes alt i en skål og stilles til side indtil videre. Tilsæt langsomt malteddike, krydderurter, salt, peber og sukker til olien i kasserollen og lad blandingen koge ind til ca. 1/3 af den oprindelige mængde. Hæld denne kogende lage over grøntsagerne i skålen og lad alt køle af uden låg. Når det er koldt, hældes det på rene glas eller krukker, som lukkes til. Når et glas er blevet åbnet, skal det opbevares i køleskabet, men indtil da kan det stå et mørkt og ikke for varmt sted.

Kilde: Lars Olesen

 

 

Birthe's Madside