Birthe's Madside

 

Indisk mangochutney med æbler og rosiner

  • ½ frisk rød chili

  • 1 fast mangofrugt

  • 3 æbler

  • 3 dl rosiner

  • 4 spsk honning

  • 1 spsk salt

  • 4 spsk hakket persille

  • 2 spsk revet kokos

  • 1½ dl vineddike

  • 1½ dl vand

Skyl chilien. Skræl mangofrugten og æblerne. Skær mangokødet fra stenen. Fjern kernehuset fra æblerne. Skær mangokødet og æblerne i mindre stykker og hak chilien.

Småkog alle ingredienserne sammen under låg i 25 minutter. Rør en gang imellem. Hvis chutneyen er for tynd koges den yderligere ind uden låg til passende konsistens.

Hæld blandingen på rene glas med tætsluttende låg. Chutneyen kan holde sig 2 måneder i køleskabet.

 

 

Birthe's Madside