Birthe's Madside

 

Kvædemarmelade
  • 1 kg kvæder

  • 1 kg sukker

  • ½ liter vand

  • 75 g ingefær

  • 2 citroner

  • 2 stænger vanille

Damp kvæderne i 20 min. i så lidt vand som muligt. Skræl dem, skær dem i mindre stykker og fjern det hårde kernehus. Skræl ingefæren og hak den fint. Skær den gule citronskal tyndt fra med en kniv eller skrællekniv. Del citronerne i 2 og pres saften ud. Flæk vanillestængerne på langs. Kom disse ingredienser sammen med sukker og vand i en gryde. Kog op, og kog kvædestykkerne til de bliver orangefarvede, ca. 30 min., og til marmeladen opnår en sådan konsistens, at en teskefuld på en tallerken i køleskabet bliver "tungtflydende" i løbet af et par minutter.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside