Birthe's Madside

 

Salviemarinerede courgetter

  • 3 mellemstore courgetter, ca. 1 kg

  • 4 spsk olivenolie

  • ½-1 tsk salt

  • peber

  • 2 fed hvidløg

  • 5-6 friske salvieblade

  • ¾ dl rødvinseddike

  • 2 dl tør hvidvin

Skær courgetterne i centimeter tykke skiver. Steg på panden i halvdelen af olien, så de får lidt farve, men de må ikke blive for bløde. Læg skiverne lagvis i et højt glas og drys lidt salt og peber mellem hvert lag. Pil hvidløgene og halver dem på langs. Svits hvidløg og salvieblade i resten af olien og tag det af panden. Hæld vineddike og vin på panden og lad det koge op. Hæld væden over courgetterne og stik hvidløg og salvieblade ned i glasset. Luk glasset og stil det køligt.

I krydret marinade kan courgetterne holde sig ca. 1 uge på køl. Spis de krydrede courgetter som forret med brød eller brug dem som tilbehør til kød eller fisk.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside