Birthe's Madside

 

Syltet vandmelon

Syltet vandmelon smager godt til is, fromager m.m., det er for vådt til at komme på brød. Andre melontyper kan syltes på samme måde.

  • ca. 2 kg vandmelon eller 1 kg renset vandmelon

  • 1 citron

  • 1 stang vanille

  • 350 g sukker

  • geleringspulver til marmelade

Skær vandmelonen i både, skræl dem og fjern kernerne. Skær frugtkødet i ca. 3 cm store tern. Skær citronen i kvarte og derefter i skiver. Skær vanillestangen i mindre stykker. Kom melon, sukker, citron og vanille i en skål og lad det trække 3-4 timer. Kom det derefter i en gryde og kog ved jævn varme i 40-45 minutter. Skum syltetøjet og tag det fra varmen. Bland 1 tsk geleringspulver med 1 spsk sukker, bland det i. Hæld på rene glas og bind straks til.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside