Birthe's Madside

 

Agurker med krydderurter på honningbrød
Grøntsager, vegetar - 4 personer
  • 2 agurker
  • 1½ tsk salt
  • 1 dl hakkede friske krydderurter: f.eks. oregano, mynte, citronmelisse og timian
  • 1 dl cremefraiche
  • peber
  • 2 skiver toastbrød
  • 2 skiver rugbrød med kerner
  • 1 spsk honning, f.eks. Acacie
  • 8 salatblade, f.eks. Lollo Bionda

Agurkerne flækkes på langs, kernerne skrabes ud og de skæres i ca. ½ cm tykke både. Lægges i et dørslag i lag med salt og krydderurterne. Der lægges en tallerken ovenpå og evt. Noget tungt til at presse. Agurkerne ligger i pres i køleskab, 2-4 timer eller natten over. Cremefraichen smages til med peber og vendes i agurkerne. Brødet ristes på en brødrister, smøres med et tyndt lag honning og skæres ud i trekanteren. Agurkeblandingen lægges på brødet og der pyntes med friske krydderblade. Brødskiverne lægges ovenpå salatbladene.

Tips: Retten bruges som forret, som en del af frokostbordet eller til eftermiddagsteen.

Tilberedningstid: Uden trækketid, 20 min. heraf arbejdstid: 20 min

Energi pr. pers: 1410 kilojoule (340 kcal)

Energifordeling: protein 11% - 9 g

Kulhydrat: 71% - 59 g

Fedt: 18% - 7 g

 

 

Birthe's Madside