Birthe's Madside

 

Mexicansk Salsa a la Chicago

Glimrende som snack med tortillachips eller som tilbehør til grillet kød.

  • 1 glas færdiglavet salsa eller:
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater
  • 1 dåse konc. tomatpure
  • hvidløg, salt og peber efter behag
  • Endvidere:
  • 4-5 store tomater
  • 1 (rød)løg
  • 1 bundt forårsløg, rensede
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt friske korianderblade (cilantro)
  • assorterede chilier efter smag
  • saften af 2-3 limefrugter
  • 1-2 spsk eddike

Bland de flåede tomater med tomatpureen og hvidløget i en kasserolle. Kog 5-10 minutter og lad køle af. Blend, og smag til med salt og peber. Hak tomater, løg og peberfrugter. Stykkerne skal ikke være større end at de kan følge med en tortillachip. Hak chilier og korianderblade fint (korianderstilkene kan også bruges). Gem lidt af de hakkede korianderblade til pynt. Bland tomatsovsen med de hakkede grøntsager - smag til med eddike og limesaft. Salsa´en bør trække i køleskabet i mindst et par timer inden servering for at lade syren blødgøre tomaterne. Salsa´en kan med fordel smages til endnu en gang lige før servering. Kan holde sig i dagevis i køleskabet.

Servering: Drys med lidt korianderblade og server med Tortillachips.

Kilde: Klavs Dolmer

 

 

Birthe's Madside