Birthe's Madside

 

Birkesruder
Ca. 20 stykker
  • 75 g smør
  • 2½ dl ymer eller ylette
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 100 g grahamsmel
  • ca. 300 g hvedemel
  • Til pensling:
  • sammenpisket æg
  • birkes

Smelt smørret i en gryde og hæld det i en skål. Tilsæt ymeren og rør gæren ud heri. Kom salt, sukker, grahamsmel og det meste af hvedemelet i skålen og ælt det sammen. Tilsæt mere hvedemel, til dejen har en passende konsistens. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve et lunt sted i ca 1 time. Ælt dejen let igennem og kom den i en smurt bradepande på 30x40 cm. Skær den i 20 ruder med en meldrysset kniv. Lad ruderne efterhæve til dobbelt størrelse i ca. ½ time. Pensl med æg og drys med birkes. Bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutter på midterste rille. Bræk ruderne fra hinanden ved servering.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside