Birthe's Madside

 

Byens bedste boller
12-15 stk.
  • 500 g mel

  • en lille kop mælk

  • 50 g gær

  • 4 æg

  • 2 spsk sukker

  • 125 g margarine

Mælk og margarine lunes. Gæren piskes i sammen med æggene. Melet sies i sammen med sukker. Bollerne trilles med melfingre (dejen skal være en smule klistret).

Sættes på en smurt plade og hæver tildækket på et lunt sted i minimum 15 minutter (en time giver større og luftigere boller).

Pensles med æg eller mælk. Bages midt i ovnen i 15 minutter ved 200°.

Tip!: Har du generelt svært ved at røre gæren ud? Så prøv dette tip! Jeg fik det for mange år siden af en ældre dame. Kom gæren i en skål og drys derefter sukker samt en knivspids salt over den. Efter et stykke tid begynder gæren at smelte, og så er det ikke noget problem at røre den ud i f.eks. mælk. Dejen hæver som normalt - prøv selv!

Kilde: Bettina H. Pedersen

 

 

Birthe's Madside