Birthe's Madside

 

Fødselsdagsboller
Bagværk, brød 30 stk
  • 500 g hvedemel
  • 75 g margarine (smeltet)
  • 100 g gær (2 pk)
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk salt (5 g)
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk kardemomme (2.5 g)

Gæren opløses i den kolde mælk, hvorefter mel og de øvrige ingridienser æltes i til en ensartet dej. Dejen deles i to lige store dele og hver del formes til en kugle, der hviler i 15 min.

Kuglerne trilles ud til to pølser, som hver deles i 15 lige store stykker, formes til boller og anbringes på en smurt plade og sættes til hævning i ca 20 min. på et lunt sted, tildækket.

Bages på ovnens miderste rille ved 200° i ca. 12 min. sammen med en kop vand.

Ovnen skal være forvarmet.

 

 

Birthe's Madside