Birthe's Madside

 

Grovboller i forme
16 stk.
  • 50 g smør
  • 4 dl mælk
  • 100 g kvark 5+
  • 50 g gær
  • 1½ spsk blå birkes
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 200 g rugmel
  • 400 g hvedemel
  • Pensling:
  • sammenpisket æg
  • Pynt:
  • blå birkes

Bagetid: Ca. 20 minutter ved 225 grader

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kvark. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser. Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med et viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 16 stykker og form dem til boller. Kom hver bolle i en rund smurt aluform(ca. 1 dl). Stil bollerne på en bageplade og lad dem efterhæve tildækket i ca. 20 minutter. Pensl med sammenpisket æg og drys med blå birkes. Bag bollerne midt i ovnen.

Tips: I stedet for blå birkes i dejen og som pynt kan man anvende sort løgfrø. I stedet for boller , kan dejen formes til 6 flutes (ca. 30 cm lange). Bagetid og ovntemperatur er den samme.

Fryseegnet.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside