Birthe's Madside

 

Koldhævet brød med soltørrede tomater

  • 15 g gær

  • 6 dl koldt vand

  • 100 g grahamsmel

  • 1 tsk. sukker

  • 1½ spsk. groft salt

  • ca. 850 g hvedemel

  • 50 g soltørrede tomater

  1. Rør gær og vand sammen. Rør grahamsmel, sukker og salt i.

  2. Tilsæt gradvis hvedemel, og ælt dejen smidig. Den må ikke være for tør. Lad dejen hæve koldt, tildækket med et viskestykke i mindst 8 timer. Sæt tomaterne i blød, mens dejen hæver.

  3. Når dejen har hævet, hældes vandet væk fra tomaterne, der hakkes fint. Tilsæt tomaterne, og ælt dejen igen.

  4. Form et brød, og lad det efterhæve i 1 time.

  5. Rids brødet, og sæt det i ovnen. Indstil på 190 C, og bag det i ca. 45 min.

Brødet kan også bages uden de soltørrede tomater.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Livet er Fedt”, 1996 - Af kok og ernærings- og husholdningsøkonom Katrine Klinken

 

 

Birthe's Madside