Birthe's Madside

 

Krydret foccacia

  • ½ l lunkent vand

  • 1 tsk salt

  • olivenolie

  • mel

  • 30 g gær

  • 1 spsk krydrerier fx timian, oregano, basilikum - hvis de er friske skal der bruges mere

Tænd ovnen på 250 grader. Hæld lunkent vand, 3 spsk olivenolie, krydderier og salt i en skål og smuldr gæren i vandet. Rør i skålen med et piskeris til gæren er rørt helt ud. Rør så langsomt mel i og ælt til sidst ind til dejen er let og smidig. (Jeg har med vilje ikke angivet, hvor meget mel, der skal i, for det afhænger af melets kvalitet og alder - det er meget bedre at mærke sig frem). Smør en bageplade med olivenolie og form brødet som en 2-2½ cm tyk pandekage. Lav huller i brødet med en gaffel eller med knoerne. (Hvis du har tid, så lad brødet hæve 20-30 min). Pensl brødet med olivenolie og bag det i ovnen i ca. 20 minutter til det er færdigt.

Kilde: Søren Frimann Trads

 

 

Birthe's Madside