Birthe's Madside

 

Marikansk brød
Bagning, brød, kim, mellemøsten 3 brød
  • 750 g hvedemel
  • 250 g fuldkornshvedemel
  • 1 spsk salt
  • 4 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk sesamfrø og anisfrø

Sigt hvedemelet i en skål eller direkte på en ren bordplade. Tilsæt fuldkornshvedemel, salt og gær opløst i lidt lunkent vand. Tilsæt mere lunkent vand, til dejen bliver fast, og ælt den godt med sesamfrø og anis.

Bank dejen igennem med knytnæverne, og tilsæt mere vand hvis den bliver for fast.

Form tre brød af dejen. Ælt hver af dem til en stor bolle, og brug håndfladen til at forme dem runde med.

Brødene skal være ca. 2 cm. tykke, mens diameteren kan vaiere.

Dæk brødene til og lad dem hæve på et lunt sted. De skal hæve til dobbelt størrelse, eller gerne i 1 - 1 ½ time.

Tryk forsigtigt i dejen med fingerne. Fingermærkerne forsvinder langsomt igen, hvis brødene er færdighævede.

Prik i brødene med en gaffel 3-4 steder og bag dem ved ca. 200° i 30 minutter.

Kilde: Kim Lykkegaard 16-04-1997

 

 

Birthe's Madside