Birthe's Madside

 

Naan

Naan er et blødt og lækkert indisk madbrød. Dagen efter har jeg med stor succes brugt dem til en herlig frokostbolle med fyld efter eget ønske.

  • 25 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 500 g mel
  • 1½ tsk salt
  • 125 ml yoghurt naturel
  • 1 sammenpisket æg
  • 5 spsk smeltet smør
  • 2 spsk sesamfrø og/eller birkes

Rør gæren ud i 5 spsk håndvarmt vand og rør sukkeret i. Lad det stå i 5 min. Si mel og salt ned i en stor skål og lav en fordybning i midten. Bland gærblandingen med yoghurt og æg og hæld det ned i melet. Tilsæt 5 spsk varmt vand og rør det hele sammen til en lind dej. Så tilsættes det smeltede smør, og dejen æltes grundigt i 15-20 min., dækkes med et fugtigt klæde og sættes til hævning i en time. Del dejen i 8 stykker som trilles til kugler og rulles ud, ikke alt for tyndt. Læg brødene på bagepapir og lad dem hæve under klæde i 15 min. Lige før brødene bages pensles de med smeltet smør og drysses med sesam eller birkes. Bag brødene i en 230 grader C varm ovn i 10-12 min., til de er gyldne.

 

 

Birthe's Madside