Birthe's Madside

 

Parmesanbrød - ca. 20 stk.
  • 100 g smør
  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 8 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1 dl reven parmesanost
  • 1 spsk oregano
  • smør til formen
  • smeltet smør til formen

Smelt fedtstoffet, tilsæt mælken og varm det, til det er fingervarmt. Smuldr gæren i en skål og hæld dejvæsken over, rør rundt. Bland mel, salt, ½ dl parmesanost og ½ spsk oregano. Kom det i skålen. Arbejd dejen smidig og lad den hæve til dobbelt størrelse, ca 30 min. Læg dejen ud på et bord og rul den ud til en længde. Skær længden i tyve stykker. Form stykkerne til runde boller og læg 14 af bollerne i 2 rækker i en smurt, aflang form, ca 2 l. Pensl bollerne med smeltet smør. Placér resten af bollerne ovenpå i rillen mellem de 2 rækker, pensl med fedtstof og drys resten af osten blandet med resten af oregano over. Dæk det til og lad det hæve i 30-35 min. Bages ved 200 grader i ca 40 min på nederste rille. Lad brødet køle og vend det ud på en rist.

 

 

Birthe's Madside