Birthe's Madside

 

Cremetærte med blåbær
6 personer
  • Dej:

  • 100 g smør

  • 225 g mel

  • ¾ dl fløde 13%

  • 2 tsk vanillesukker  

  • Creme:

  • 3 æggeblommer

  • 2½ dl mælk

  • 75 g sukker

  • 1 spsk majsstivelse

  • Fyld:

  • 300 g frosne blåbær

  • 100 g sukker

  • 3 blade husblas

  • Drys:

  • lidt sigtet flormelis

Tø blåbærrene op, drys sukkeret over og varm dem op til kogepunket på en pande. Vend forsigtigt rundt i dem.

Udblød husblasen i koldt vand 3 minutter og vrid vandet af. Tag blåbærrene fra bluset og rør husblasen i, til den er smeltet.

Bring mælken i kog. Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen. Hæld den spilkogende mælk i æggemassen under langsom piskning og kom crememassen tilbage i gryden. Lad cremen koge igennem nogle minutter.

Smuldr smørret i melet sammen med vanillesukker. Tilsæt fløden, mens dejen samles med let hånd. Fyld dejen i en springform på ca. 23 cm med bagepapir i bunden. Tryk dejen op i kanten, så den får høje sider. Forbag tærtebunden ved 200 grader på næstnederste rille i 10 minutter. Tag den ud og bred cremen over dejen og bag den yderligere 15 minutter. Tag den ud og lad den køle af.

Læg blåbærrene på toppen. Lad kagen blive kold, men ikke iskold. Server den med et tyndt lag sigtet flormelis og pynt evt. med lidt røde bær.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside