Birthe's Madside

 

Flan Parisien
  • Dej:
  • 150 g smør
  • 3 dl mel
  • 1 spsk sukker
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 4 syrlige æbler
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk sukker
  • ½ dl abrikosmarmelade
  • 1 spsk calvados

Del fedtstof i stykker og kom det i en køkkenmaskine. Tilsæt hvedemel, sukker og æg og kør det hele til en smidig dej. Tag dejen op og lad den lige koldt i ½-1 time.Rul dejen ud på et melet bord til en rund plade,ca 30 cm i diameter.Læg den på en usmurt plade eller en plade med bagepapir. Prik den med en gaffel. Skræl æblerne, del dem og fjern kernehuset. Skær dem i tynde skiver og læg dem i et pænt mønster på hele kagebunden. Smelt fedtstoffet, pensl det over æblerne og drys med sukker. Bag kagen ved 225 grader på nederste rille i ca 20 min til æblerne er møre og bunden er bagt. Varm abrikosmarmelade og calvados. Pensl marmeladen over den varme kage og server den lun.

 

 

Birthe's Madside