Birthe's Madside

 

Gyldendals hindbærkage
  • 150 g smør
  • 125 g sukker
  • 4 æg
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk
  • 50 g hasselnøddekerner
  • 2 dl hindbærsyltetøj
  • 2 spsk citronsaft
  • 150 g sukker

Rør det blødgjorte smør med sukker, til det er let og smidigt. Del æggene, kom hviderne i en skål. Rør blommerne i dejen én ad gangen. Rør godt mellem hver. Bland mel og bagepulver sammen, sigt det og rør det i skiftevis med mælken. Hæld dejen i en bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir. Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175 grader i ca 15 min. Hak nødderne. Rør hindbærsyltetøjet med citronsaft. Pisk hviderne stive og vend sukkeret i ad to gange. Fordel hindbærsyltetøjet på den halvbagte kage. Brad marengsen over og drys med nøddekerner. Fortsæt bagningen til marengsen er gyldenbrun, ca 15-20 min. Afkøles i formen.

 

 

Birthe's Madside