Birthe's Madside

 

Kirsebærkage (tjekkisk)
Bublanina
  • 180 g Jyttemel fra Irma (Glutenfri melblanding)
  • 80 g smør
  • 2 æggeblommer
  • 2 æggehvide
  • 100 g sukker (melis)
  • 1 spsk bagepulver
  • 5-7 spsk sødmælk (økomælk)
  • 200 g kirsebær (Moreller)

Dejen kan laves i en blender. Smør & sukker blendes i blenderen. Blend æggeblommerne i én ad gangen og herefter skiftevis mælk og mel blandet med bagepulver. Pisk hviderne meget stive (det kræver tørre redskaber), og bland dem forsigtigt i dejen. Dejen fordeles i en smurt form (f.eks. fransk stor tærteform). De skyllede kirsebær tørres tørre, spredes over dejen og kagen sættes omgående i en forvarmet ovn (180 C) med varm luft i ca. 20-25 minutter.

Servering: Drys event. med lidt flormelis og server kagen, medens den stadig er varm.

Tip: Dæk kagen med creme fraiche.

Kilde: Zuzana Vasa

 

 

Birthe's Madside