Birthe's Madside

 

Marengstærte med kastaniefyld
  • Dej:
  • 3 æggehvider
  • 2 ½ dl sukker
  • 1 tsk citronsaft
  • reven skal af 3/4 citron
  • 1 dåse mandarinbåde
  • sølvkugler til garnering
  • Kastaniefyld:
  • 125 g god, mørk chokolade
  • 2 spsk vand
  • 1 ½ tsk pulverkaffe
  • 100 g smør
  • 1 dl sukker
  • 1 dåse sød kastaniepuré
  • 2 æggeblommer

Pisk æggehviderne, 1 dl af sukkeret samt citronsaft til et fast skum, som kam danne stive toppe, 6-8 min. Tilsæt reven skal af citron og vend resten af sukkeret i med store tag. Læg bagepapir på to plader og tegn en cirkel på hver, ca 23 cm i diameter. Fordel marengsdejen i cirklerne. Bag begge bundene ved 125 grader på midterste rille i ca 40 min. Lad pladerne bytte plads efter den halve bagetid. Dæmp varmen til 100 grader og bag i yderligere 30 min. Sluk for varmen men lad bundene stå i ovnen til de er kolde. Opbevar bundene i plastpose så de ikke bliver bløde. Varm chokolade, vand og kaffe i en gryde over svag varme. Tag gryden fra varmen. Rør fedtstof og sukker blødt og varm kastaniepuréen et par min i vandbad. Bland chokolade, smørblan-ding og kastaniepuré til en blød creme. Tilsæt æggeblommer, en ad gangen. Lad mandarinerne dryppe af og fordel kastaniecremen på marengsbundene. Pynt med mandarinbåde og sølvkugler. Lad tærten stå koldt mindst 3 timer inden serveringen.

 

 

Birthe's Madside