Birthe's Madside

 

Wienertærte med chokolade
  • Dej:
  • 175 g smør
  • 175 g god mørk chokolade
  • 3 æg
  • 2 dl sukker
  • 100 g hasselnødder
  • 1 dl hvdemel
  • smør og rasp til formen
  • Ganering:
  • 100 g mørk chokolade
  • 15 ananaskirsebær
  • sølvkugler

Smelt fedtstoffet i en kasserolle over svag varme. Skær chokoladen i mindre stykker, kom den i kasserollen og smelt den over svag varme. Pisk æg og sukker luftig. Rist hasselnødderne ved 200 grader i ca 5 min, eller i mikroovn på fuld effekt i ca 3 min. Lad dem køle og gnid det meste af skallerne af mellem hænderne. Hak nødderne fint og rør dem i æggedejen. Tilsæt hvedemel skiftevis med den smeltede chokolade. Smør en rund springform, ca 23 cm i diameter, drys den med rasp. Hæld dejen i formen og bag kagen ved 200 grader på nederste rille i ca 30 min. Kagen skal være lidt klæg i midten. Løsn kanten og lad kagen køle. Smelt chokoladen til garneringen og bred den over kagen. Dekorér med ananaskirsebær og sølvkugler. Lad den stå koldt til chokoladen er stivnet.

Tips: Bag gerne tærten 1-2 dage inden den skal serveres, så bliver den ekstra saftig. Du kan tilsætte 1 tsk pulverkaffe til dejen.

 

 

Birthe's Madside