Birthe's Madside

 

Bagt chokolademandelkage
8 personer
  • 200 g Guanaja 70% (mørk chokolade, Valhrona)
  • 100 g Ivoire, hvid chokolade
  • 150 g mandler
  • 100 g smør
  • 125 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 1/2 dl piskefløde
  • 40 g hvedemel
  • 4 æggehvider

Forvarm ovnen til 180° C. Hak den mørke chokolade og smelt den i en skål i vandbad. Hak den hvide chokolade i stykker på størrelse med solbær. Skold, smut og hak mandlerne fint. Det er vigtigt, at mandlerne næsten er som mel, da mandlerne skal binde kagen. Bland smør og halvdelen af sukkeret og pisk æggeblommerne i. Tilsæt piskefløde. Kom den smeltede mørke chokolade i massen og rør godt rundt. Tilsæt de hvide chokoladestykker og mandlerne. Pisk æggehviderne skummende, tilsæt resten af sukkeret lidt efter lidt og pisk dem stive. Sigt hvedemelet i og vend først lidt af æggehviderne i for at gøre blandingen lind og tilsæt derefter resten. Smør en springform og drys med mel. Hæld det overskydende mel væk. Hæld dejen i formen og bag den i ca. 40 minutter. Kagen skal være lidt svampet i midten. Lad kagen køle af i formen.

Kilde: Valhrona Chokolade

Kim Spur

 

 

Birthe's Madside