Birthe's Madside

 

Chokoladekage med abrikos
Ca. 8 pers.
  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 200 g smuttede, malede mandler
  • 175 g god mørk, smeltet chokolade
  • 4 stiftpiskede æggehvider
  • ca. ½ dl god pureret abrikosmarmelade
  • 2-3 spsk Cloc Orange Liqueur
  • Overtræk:
  • 100 g smør
  • 150 g god mørk chokolade

Pisk smør og sukker cremet, rør æggeblommer, mandler og chokolade i og vend de stiftpiskede æggehvider i dejen til sidst. Hæld dejen i en velsmurt springform ca. 22 cm. i diameter og beklædt med bagepapir i bunden og bag kagen ved 180 C, ca. 50 min., til den føles fast ved et let tryk på midten. Tag kagen ud og lad den afkøle på en bagerist. Rør abrikosmarmeladen med likør og hæld den ud over kagen. Smelt smør og chokolade over meget svag varme og lad cremen afkøle en smule før den bredes over kagen i et tykt lag.

Kilde: Alt For Damerne nr. 49, 1995

 

 

Birthe's Madside