Birthe's Madside

 

Kogekonernes amatørkage - 1 kage
  • 200 g Nødder - mindst
  • Hvedemel
  • Sukker
  • ½ dl Smeltet smør - mindst
  • Æg
  • Tilbehør:
  • Flødeskum og frisk frugt

Amatørkagen er flere gange blevet fremstillet i flere eksemplarer i en mægtig fart og det aldeles uden opskrift. Den kan ikke mislykkes, højst blive lidt forskellig fra gang til gang. Start med at hakke mindst 200 g. nødder af valgfri sort (dog ikke jordnødder) ret fint. Der må nu godt være både kvarte og halve nødder imellem, tilsæt så sukker, volumenmæssigt ca. 1/3 af de hakkede nødder. Tilsæt hele æg nok til at det bliver som en tyk risengrød samt en anelse mel, dvs. højst 1 spsk., og smeltet smør, mindst ½ dl. Hæld dejen i en godt smurt form og bag den ved 200°, til den er hård og sprød udenpå og snasket indeni. Spises med flødeskum og lidt frisk frugt. Kilde: Plum & Simonsen, "Barnemad - spisebog for voksne".

 

 

Birthe's Madside