Birthe's Madside

 

Bagt æblekage med kanel (æblesirup)
4 personer
  • 150 g smør
  • 250 g sukker
  • 1 stang vanille
  • 4 æg
  • 150 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 8 Ingrid Marie æbler
  • 50 g korender
  • 1 spsk kanel
  • 3 spsk perlesukker
  • smør
  • bagepapir
  • strøsukker
  1. Smør og sukker piskes hvidt med marven af vanillen. Æggene røres i lidt af gangen, og til sidst vendes mel og bagepulver i dejen.
  2. Æblerne skrælles og deles i 8 både hver, som befries for kernehus.
  3. Foer en flad bagebakke med smurt bagepapir og drys med sukker. Fordel dejen i bakken og læg æblebådene helt tæt over, så de dækker dejen og sidder godt "nede" i denne.
  4. Fordel korenderne over æblerne og drys med perlesukker, blandet med stødt kanel.
  5. Bag kagen i forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 35. minutter, eller indtil dejen slipper en strikkepind uden, at der hænger rå dej på denne.

Servering: Serveres lun med vanilleis eller flødeskum. Man kan også koge æbleskræller og kernehuse i vand i ca. ½ time, hvorefter lagen sigtes fra, og koges ind til ca. 1 dl. Herefter tilsættes 100 gr. sukker og saften koges blank. Lad æblesiruppen køle af og denne kan så hældes ved æblekagen.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside