Birthe's Madside

 

Brownies med nødder
Kager - Personer: 20
  • 60 g Kogechokolade eller 1½ spsk Kakao
  • 100 g Smør
  • 200 g Sukker
  • 2 Æg
  • 1 tsk Vanillesukker
  • 60 g Hvedemel
  • 1/3 tsk Bagepulver
  • 100 g Grofthakkede valnøddekerner eller hasselnøddekerner

Hvis man bruger kogechokolade, skal den først smeltes i vandbad.

Smør og sukker røres, til sukkeret er helt opløst i smørret. Æggene og vanillesukkeret tilsættes. Mel, bagepulver og flydende chokolade (eller kakaopulveret) blandes og røres i massen. Nødderne tilsættes. Dejen bredes ud i en lille smurt bradepande i en tykkelse af 2-3 cm. Kagemassen bages i ovnen ved 175° i ca. 25 min. Derefter skal den have lov til at køle lidt af, før den skæres i kvadratiske stykker på omkring 5 cm.

Kilde: Stine Hansen, 05 Oct 93

 

 

Birthe's Madside