Birthe's Madside

 

Abrikos-sandwich
Bagværk, brød 25 stk
  • 5 dl mel
  • ½ tsk bagepulver
  • 75 g margarine
  • Lidt vanilie
  • ½ sammenpisket æg
  • 1 dl mælk
  • 1 dl sukker
  • Pensling:
  • ½ sammenpisket æg
  • Fyld:
  • 125 g abrikosmarmalade
  • Pynt:
  • Tesukker

Mørdej: Mel og bagepulver blandes med vanilie (ca. 1 tsk). Margarinen hakkes i skær ganske små skiver og kom i melet. Æg, mælk og sukker røres let sammen og æltes i melet. Dejen stilles lidt i køleskabet til den er fast. Den rulles ud til ca. 2 cm tykkelse, stikkes ud til runde kager (6 cm diam.).

Kagerne pensles i kanten med det sammenpiskede æg. På hver anden kage lægges 1 teskefuld marmmelade. De andre kager lægges over, og trykkes sammen i kanten med fingerne. Stil kagerne på en med bagepapirbelagt bageplade. Pensl med æggestrygelsen og drys sukker på.

Kagerne bages i forvarmet ovn ved 200° i 15 min.

Kilde: Betty Hansen Næsby/Tarup Ungdomsskole 1978

 

 

Birthe's Madside