Birthe's Madside

 

Biscotti de prato (italienske mandelsnitter)
Kager 40 stk
  • 100 g mandler
  • 1 spsk fint reven citronskal
  • 2 små æg
  • 1½ dl sukker
  • Korn fra 1 vanilliestang
  • 3½ dl hvedemel ca.
  • 1 tsk bagepulver

Skær mandlerne i flager på langs og rist dem på en tør teflonpande. Del æggene og pisk æggeblommer med sukker og vanilliekorn, til det er tykt og lysegult. Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen. Citronskal, ristede mandler, hvedemel og bagepulver blandes og vendes op i æggemassen, der røres glat. Dejen skal kunne trilles til 2 cm. tykke pølser og lægges på bagepapirbeklædt bageplade. Bages i ovnen ved 175° i 20-25 minutter, til de er let brune. Straks rullerne kommer ud, skæres skrå tykke skiver, der køles af på bagerist og gemmes i kagedåser. Kagerne er meget hårde og er tænkt som dyppekage. Man kan dyppe dem i sød marsalavin, i sherry, i vin santo eller i sin favorit hedvin. Det er den halve fidus ved disse kager, at man skal have et lille glas ved siden af.

Jeg har også smagt dem med både chokoladestykker og orangesmag, de smagte bare godt.

 

 

Birthe's Madside