Birthe's Madside

 

Fine sprøde brune kager
(8-10 bageplader)

Dette er min mors opskrift.

  • 250 g smør
  • 125 g sirup
  • 250 g sukker
  • ca. 1/2 kg mel
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk nelliker
  • 50 g sukat eller pommeransskal
  • 100 g mandler
  • 10 potaske

Smørret varmes i en gryde sammen med sirup og sukker, det tages af ilden, og potasken, der er udrørt i ganske lidt vand, tilsættes og omrøres godt. Derefter kommes krydderierne i sammen med den finthakkede pommeransskal. Når blandingen er lunken, tilsættes så meget mel, at dejen kan formes til 4 runde pølser, men først æltes den godt igennem på bordet. Pølserne må ikke være for tykke. De stilles 3-10 dage på et koldt sted, og skæres derefter med en virkelig skarp kniv i uendelig tynde skiver. Bages ved 200 grader i ca. 5 min.

Kilde: Morten Knud Nielsen

 

 

Birthe's Madside