Birthe's Madside

 

Franske nøddekager
Ca. 64 stykker
  • 600 g hvedemel

  • 200 g flormelis

  • 2 tsk hjortetaksalt

  • 250 g smør

  • 2 æg

  • 100 g hasselnøddekerner

Bland mel, flormelis og hjortetaksalt i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt æg og hele hasselnødder og ælt dejen sammen. Det er nemmest at ælte den sammen ude på køkkenbordet. Beklæd en brødform på ca. 10x25 cm (den måler ca. 1½ liter) med plastfilm og læg dejen i formen. Glat dejen pænt til. Læg film tæt hen over dejen og sæt den i fryseren. Når kagerne skal bages, tager du dejen ud af formen og lader den tø halvt op i ca. 15 minutter. Skær dejen i ½ cm tykke skiver med en skarp kniv. Bag kagerne gyldne i 7-8 minutter ved 200 grader på midterste rille.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside