Birthe's Madside

 

Glade ansigter
Kager - Personer: 20
  • 250 g blødt smør
  • 3 dl sukker (250 g)
  • 2 æg
  • 8 dl hvedemel (500 g)
  • marmelade

Rør smør og sukker sammen, gerne med en elpisker. Tilsæt æggene, et ad gangen. Sigt melet i og saml dejen. Ælt den forsigtigt på et meldrysset bord. Hvis den er for blød, lægges den 30 min. i køleskabet. Rul dejen ud i knapt 5 mm tykkelse og stik cirkler ud (6 cm i diameter), f.eks. med et glas. På halvdelen af kagerne laver man ansigter; stik små huller ud til øjne, og lav et lille snit til munden - smil på! Bag kagerne i en 190° varm ovn i 10-12 min., til de er gyldne. Lad dem køle på bageristen. Læg dem sammen to og to om marmelade; nederst en af de "almindelige" kager, øverst en kage med ansigt. Der bliver ca. 20 glade ansigter af portionen.

Tips: Brug hætten fra en kuglepen eller en tus til at stikke huller ud til øjne. Marmeladen skal være ret stiv, ellers flyder den ud af kagerne.

 

 

Birthe's Madside