Birthe's Madside

 

Hindbærsnitter
Bagværk, frugt, kager 40 personer
  • 270 g hvedemel
  • 65 g sukker
  • 200 g smør eller margarine
  • 1 lille æg
  • (smør eller margarine til bagepladen)
  • Fyld:
  • 5 æggehvider
  • 210 g sukker
  • 200 g kokosmel
  • 1 dl hindbærmarmelade

En praktisk måde at bage mange småkager på én gang. Man bager en stor kage og skærer den derefter ud i tilpas store snitter. Kagerne får en herlig sprød skorpe af kokosmelet.

Gør som følger:

  1. Hæld melet ud på bordet. Lav en fordybning. Komsukker, fedtstof og æg. Arbejd det sammen, og lad dejen hvile koldt et stykke tid.
  2. Rul dejen ud til en firkant, ca. 30 x 30 cm. Lag den i en smurt form.
  3. Kagen forbages i en 200° varm ovn i ca. 10 minutter.
  4. Rør imens æggehvider, sukker og kokosmel sammen i en gryde. Kog massen under omrøring til den bliver tyktflydende.
  5. Bred hindbærmarmelade jævnt ud over kagen. Fordel kokosmassen ovenpå.
  6. Bag kagen yderligere ca. 10 minutter, til den er gylden.
  7. Når kagen er svalet af, skæres den i 4 - 5 cm firkanter.

Kilde: Det Gode Køkken, Forlaget Skandinavisk Press

John Erik Hansen 17-01-1996.

 

 

Birthe's Madside