Birthe's Madside

 

Jødekager 2
  • 275 g hvedemel
  • 200 g smør
  • 125 g sukker
  • 1/2 tsk hjortetakssalt
  • 1 æg
  • 1 æg til pensling
  • 25 g mandler
  • 4 spsk sukker
  • 1 spsk kanel

Hak mel og smør sammen og findel det til en grynet masse. Bland sukker med hjortetakssalt og kom det i. Kom det let sammenpiskede æg i og ælt dejen til en ensartet masse. Ligges koldt ca. 2 1/2 timer. Ælt dejen let igennem, rul den ud på et melet bord og stik den ud i runde kager med et glas eller lignende. Pensles med sammenpisket æg. Drysses med hakkede mandler og en blanding af sukker og kanel. Bages 10-12 min ved 200 C, og afkøles på rist.

Kilde: Thomas Broch

 

 

Birthe's Madside