Birthe's Madside

 

Brunsviger 4

Arbejdstid: 30 min.
Hævetid: 45 min.
Bagetid: 15 min. Fryse-egnet.
  • 50 g smør eller margarine

  • 2 dl mælk

  • 35 g gær

  • ½ tsk groft salt

  • 2 spsk sukker

  • ca. 275 g mel (4½ dl)

  • Fyld:

  • 100 g smør

  • 100 g farin (1½ dl)

  • 2 spsk sirup

  • 50 g korender

Smelt fedtstoffet, tilsæt mælken og lad det blive håndvarmt. Smuldr gæren i et bagefad og rør den ud i den lune væske. Tilsæt salt og sukker. Bland melet i lidt efter lidt, til dejen har en passende konsistens. Den skal være let og smidig. Ælt dejen godt. Stil den tildækket til hævning 30 min. Rul dejen ud og læg den i en smurt bradepande (ca. 20x30 cm) eller en bradepande beklædt med bagepapir. Bland smør, farin og sirup og kog det let sammen. Kom blandingen over dejen og drys med korender. Lad dejen efterhæve 15 min. Bag brunsviger ca 15 min. ved 200 grader. Skær kagen i firkanter.

Kilde: Jan Heidelbach Jensen

 

 

Birthe's Madside