Birthe's Madside

 

Gærkringle 1 stk
  • Dej:
  • 450 g mel
  • 50 g smør
  • 50 g gær
  • 2 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 2 æg
  • Fyld:
  • 150 g makroner
  • 125 g smør
  • 2 spsk honning
  • 1 æg
  • 1/4 tsk salt
  • 125 g rosiner
  • æg til pensling
  • 1 spsk sukker
  • 25 g mandler

Tag lidt mel fra til udrulning og hak resten sammen med smøret og findel det til en grynet masse. Rør gæren glat med halvdelen af den kolde mælk og kom den i. Tilsæt sukker og salt. Pisk æggene sammen med resten af mælken. Gem lidt til pensling, hæld resten i og rør dejen sammen. Lad den hæve tildækket, men ikke lunt til dobbelt størrelse. Skær smørret i skiver, læg det mellem to stykker pergamentpapir og rul det ensartet til ca 20*25 cm. Til fyldet knuses markronerne og røres med blødt smør, honning, æg og salt. Tag dejen ud på melet bord. Rul den dobbet så stor som smørfladen. Læg smørret på halvdelen. Træk pergamentpapiret af og læg dejen henover. Tryk kanten til og rul dejen i et aflangt flade. Fold den samme i tre lag og rul den ud i et langt stykke, 18 cm bredt, 1 cm tyk og ca 115 cm langt. Dejen skal være tykkest på midten, som bliver kringlens bund. Fordel fyldet langs midten af dejen. Drys med rosiner og fold dejsiderne over fyldet.Løft dejen over på en bageplade med bagepapir. Det gøres lettest ved at lægge dejenderne sammen over midten. Form en kringle. Lad den efterhæve, tildækket, men ikke lunt, til dobbelt størrelse. Pensel med æg, drysses med snittede mandler og sukker. Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 250 grader. Efter 10 min dæmpes varmen til 200 grader og bagningen fortsættes ca 20 min. Afkøles på plade.

 

 

Birthe's Madside