Birthe's Madside

 

Sisses sønderjydske stang
2 stk.
  • 300 g mel
  • 200 g smør
  • 2 æg
  • 3 spsk sukker
  • 50 g gær
  • Fyld:
  • 50 g revet marcipan
  • 2 spsk smør
  • 1 æggehvide
  • Pynt:
  • 1 æggeblomme
  • groft sukker
  • snittede mandler

Mel og smør hakkes sammen, gæren smuldres i, sukker og de sammenpiskede æg tilsættes. Dejen æltes, deles og hvert stykke rulles ud til en aflang plade. På midten fordeles fyldet, der er rørt sammen af revet marcipan, smør og æggehvide. Dejens sider foldes op om fyldet, lukkes godt og lægges på en smurt bageplade. Stilles til hævning 10 minutter på et lunt eller 10 timer på et køligt sted. Pensles med æg, drysses med sukker og mandler. Bages midt i ovnen ved 200° i 20 minutter. Stangen kan fryses.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin

 

 

Birthe's Madside