Birthe's Madside

 

Amerikansk lagkage med hindbær
  • 75 g smør
  • 100 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 150 g mel
  • ½ dl mælk
  • 2 tsk bagepulver
  • Marengs:
  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 1 tsk eddike
  • Fyld:
  • ¼ l piskefløde
  • 4-5 spsk hindbærmarmelade

Smør og sukker røres sammen, æggeblommerne tilsættes en ad gangen. Mælk, mel og bagepulver røres i. Bages i 2 lagkageforme ved 240 i 5 min. Tages ud og sænk temperaturen til 150 . Pisk æggehviderne stive og bland forsigtigt sukkeret og eddiken i. Fordeles over bundene, som bager videre 15 min ved 150 grader. Når bundene er afkølede lægges de sammen med den piskede fløde som er rørt sammen med marmeladen. Står gerne i køleskabet til næste dag. Serveres afkølet.

Kilde: Inge Lise Holm

 

 

Birthe's Madside