Birthe's Madside

 

Jørgen Søgaard's chokolade-orangekage
1 kage til 12 personer

Den "rigtige" kage skulle efter sigende kunne smages i Kransekagehuset i Ny Østergade i København.

  • 5 gode lagkagebunde
  • chokolade til pynt
  • lidt Grand Marnier
  • Chokolademousse:
  • ¼ l piskefløde
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • Appelsinfromage:
  • ¼ l piskefløde
  • skal og saft fra 2 appelsiner
  • 2 æggehvider
  • 50 g sukker
  • 3 blade husblas

Chokolademousse: Smelt chokoladen over et vandbad (eller i mikroovn). Pisk æggeblommerne med sukker, til det bliver luftigt. Pisk fløden, til den er letpisket. Vend den smeltede chokolade med æggeblandingen. Vend det hele forsigtigt sammen med den letpiskede fløde.

Appelsinfromage: Pisk fløden let. Smelt den udblødte husblas i appelsinsaften (evt. mikroovn). Lad det afkøle noget. Pisk æggehviderne med sukker, til det bliver stift. Vend fløden med appelsinsaften (tynd stråle), appelsinskal og til sidst de stiftpiskede æggehvider.

Stænk bundene med Grand Marnier. Kom chokolademousse i de 2 lag og appelsinfromage i de andre 2. Pynt med høvlet chokolade.

Kilde: Alt for Damerne

Lene Leø

 

 

Birthe's Madside