Birthe's Madside

 

Paddekage
Ca. 12 personer

Denne kage er faktisk usædvanligt lækker, men den er lidt dyr at lave.

  • 30 Toms chokolade skildpadder
  • 1 l piskefløde
  • 250 g mørk chokolade
  • 250 g marcipan
  • 3 lagkagebunde
  • makroner

Smelt 18 padder og chokoladen på vandbad. Tilsæt en smule af fløden så massen får en cremet konsistens. Pisk 7 dl fløde til flødeskum og bland paddemassen heri. Sæt det i køleskab mindst et par timer. Kagen monteres med skiftevis lagkagebund, knuste makroner og paddemasse - øverst skal der være en lagkagebund. Hele herligheden pakkes ind i marcipan, som rulles fladt med en kagerulle og pyntes med flødeskum og hele padder.

Velbekomme!

Kilde: Anne Gjerløv

 

 

Birthe's Madside