Birthe's Madside

 

Slotskage
8 personer
  • Marengs:
  • 1 dl æggehvide
  • 1 spsk sukker
  • 60 g sukker
  • 65 g flormelis
  • Chokolademousse:
  • 125 g mørk bitter chokolade
  • 75 g smør
  • 2 æggeblommer
  • 3 æggehvider
  • 1 spsk sukker
  • 50 g flormelis
  • Pynt:
  • lidt høvlet chokolade
  • evt. røde mynteblade

Pisk æggehviderne stive, pisk 1 spsk sukker i og fortsæt med at piske, til massen er sej. Bland sukker og flormelis og vend det i. Sprøjt marengsdejen ud på en bageplade belagt med bagepapir til 2 bunde ca. 18 cm i diameter. Bag dem ved 140 grader i ca. 45 min. Til fyldet skal du smelte chokoladen over vandbad. Lad den køle af, inden smørret røres i. Det må ikke smelte, men skal have en tyk cremet konsistens. Æggeblommerne røres i. Pisk hviderne meget stive, pisk sukkeret i og fortsæt med at piske, til det er sejt. Vend flormelisen i til slut, rør det forsigtigt sammen med chokoladeblandingen og stil det koldt i 1 time. Læg marengsbundene sammen med chokolademoussen og pynt med lidt høvlet chokolade på toppen samt evt. lidt friske røde mynteblade. Slotkagen kan laves dagen i forvejen, men skal ikke lægges sammen før nogle timer før serveringen. Sørg for, at bundene, der er kolde, dækkes med film, der er lufttæt, så de ikke bliver bløde.

Kilde: Ude og Hjemme, nr 46 1995.

 

 

Birthe's Madside