Birthe's Madside

 

Franske vafler
Kager, bagning 16 personer
  • Dej:
  • 125 g koldt smør
  • 125 g hvedemel
  • 3 spsk sukker
  • Creme:
  • 1 dl piskefløde
  • 50 g pistaciemasse

Bagetid: Ca. 8 min. ved 200°.

Dej: Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml hurtigt dejen. Stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en ca. ½ cm tyk dejplade. Stik runde kager ud med en dejstikker ( ca 4½ cm i diameter). Saml den overskydende dej og gentag udstikningen, til der er ca. 32 kager. Læg kagerne med overfladen nedad på sukkerdrysset bagepapir. Rul kagerne let med en kagerulle, så de bliver til ovale vafler. Læg dem med sukkersiden opad på en plade med bagepapir. Bag vaflerne midt i ovnen. Lad dem køle af.

Creme: Kom fløde og pistaciemasse i en skål og pisk blandingen i ca 3 min. til en luftig creme.

Ved serveringen: Læg kagerne sammen med cremen.

Kilde: Karolines Køkken 5.

 

 

Birthe's Madside