Birthe's Madside

 

Havreskaller med bærcreme
Ca. 12 stk

Tid: ca 30 minutter + afkøling + 15 minutter bagning

  • Dej:
  • 75 g smør
  • ½ dl sukker
  • ¾ dl havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 spsk vand
  • Fyld:
  • 2 dl piskefløde
  • ½ dl sukker
  • 2 blade husblas
  • 2 dl mosede bær
  • Pynt:
  • friske bær

Hak smør, sukker , havregryn og mel sammen og saml hurtig til en dej med 1 spsk vand – eller kør ingredienserne sammen til en dej i foodprocessoren. Del dejen i 12 portioner og tryk dem ud i smurte linse- eller kageskalsfome. Bag havreskallerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Lad dem afkøle lidt i formene, lemp dem så forsigtigt ud og lad dem afkøle helt. Opblød husblasen i koldt vand i 5-10 minutter. Smelt sukkeret med 1 spsk af piskefløden, tag gryden af varmen. Vent 1-2 minutter og tilsæt den udblødte husblas. Rør de mosede bær i og lad blandingen køle af. Pisk fløden, vend den omhyggeligt i bærblandingen og sæt bærcremen i køleskabet, til den tykner. Fyld havreskallerne med bærcremen og pynt med friske bær.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside