Birthe's Madside

 

Havretern med nougat 24 stk.
  • Dej:
  • 100 g smør
  • 4 ½ dl havregryn
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 spsk lys sirup
  • Pynt:
  • 100 g blød nougat

Smelt fedtstoffet i en gryde på komfuret. Du kan også smelte fedtstoffet i en skål i mikroovnen. Skær det i tern. Dæk skålen til og smelt på fuld efekt 1 min. Bland havregryn,hvedemel, bagepulver, sukker, vanillesukker og sirup i en skål. Tilsæt fedtstoffet og rør rundt. Har du smeltet fedtstoffet i mikroovnen rører du de øvrige ingredienser direkte i skålen med fedtstoffet. Smør dejen ud i en smurt bradepande, 20*30 cm. Bag på en rist nederst i en 200 grader varm ovn ca 10 min. I varmluftsovn 175 grader ca 15 min. Skær nougat i tynde skiver. Det gøres nemt med en ostehøvl. Læg skiverne i et tyndt lag på den varme kage, så nougaten smelter. Lav et dekorativt mønster med en gaffel. Skær kagen i tern. Lad gerne kagen stå ca 20 min i køleskabet, så nougaten kan nå at stivne, inden kagen serveres.

Tips: Bag gerne en dobbelt portion, for kagerne er fryseegenede. Holdbarhed ca 3 mdr.

 

 

Birthe's Madside