Birthe's Madside

 

Kransekage ca 50 stk.
  • 1 kg marcipan eller konfektmasse
  • 4 dl flormelis
  • 3-4 æggehvider
  • Glasur:
  • 1 æggehvide
  • ½ tsk eddike
  • 3 dl flormelis

Riv marcipan over en skål på et rivjern. Tilsæt flormelis og arbejd det ind i massen. Kom det hele i en kasserolle og tilsæt godt halvdelen af æggehviderne. Varm det hele over svag varme til massen er lunken og smidig. Tilsæt evt. lidt mere æggehvide, hvis det er nødvendigt. Massen skal være blød og let at forme. Den må ikke være klistret, så flyder den ud på pladen. Lad massen køle og rul den derefter ud i længder. Skær hver længde i 5-10 cm lange stykker. Tryk dem lidt, så de bliver trekantede. Bag kagerne ved 250 grader på midterste rille i ca 7 min eller til de er blevet gyldne. Lad dem køle. Rør ingredienserne til glasuren sammen. Glasuren kommes på kagen i et tyndt zig-zag-mønster.

 

 

Birthe's Madside