Birthe's Madside

 

Æblekage med rasp
Kager, dessert, æbler 4 - 5 pers.
  • 1 kg syrlige æbler
  • ½ dl vand
  • Sukker
  • 1 dl rasp
  • ½ dl sukker
  • 50 g smør
  • Pynt:
  • ½ l piskefløde
  • Gelé

Skræl æblerne, skær dem i kvarter og fjern kernehuset. Skær derefter æblestykkerne i både og kog dem møre i vand under låg. Smag æblegrøden til med sukker. Bland rasp og sukker. Smelt smørret i en pande og rist raspen deri, indtil den er gylden og sprød. Rør af og til i raspen under afkølingen. Læg æblegrød og rasp lagvis i en skål, det øverste lag skal være rasp. Pynt æblekagen med flødeskum og gelé.

Tips: Lidt skoldede, hakkede mandler kan blandes i raspen. Æblekagen lægges sammen lige før serveringen.

Kilde: Karolines Køkken 1

Martin Koch Villefrance, 12/8-95.

 

 

Birthe's Madside