Birthe's Madside

 

Asparges med røget skinke
  • 600 g friske grønne asparges (evt tilsvarende mængde frosne eller på dåse)

  • salt

  • Endvidere:

  • 8 tynde skiver kogt, røget skinke

  • 1 dl piskefløde

  • Til gratinering:

  • 4 spsk reven (Parmesan eller almosi) ost

  • ca. 25 g smør

Arbejdstid: Ca 40 minutter.

  1. Bræk den nederste, evt. træede ende af aspargesene, hvis der bruges friske, og skyl dem i koldt vand. Grønne asparges skal ikke skrælles.

  2. Læg dem i kogende, letsaltet vand og kog dem 3-4 minutter, efter tykkelse. Tag aspargesene op med en hulske og omvind dem med et rent viskestykke, så holder de sig tørre og varme.

  3. Fordel aspargesene i 8 portioner. Rul en skinkeskive omkring hver portion og læg dem i et smurt, ovnfast fad.

  4. Hæld fløden over, drys med den revne ost og fordel smørklatter øverst.

  5. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn og gratiner i 8-10 minutter. Overfladen skal være gylden, men ikke brun, så smager osten bitter. Server straks.

Kilde: "Mad fra A til Z" - Ebbe Søndergaard

 

 

Birthe's Madside