Birthe's Madside

 

Gratinerede pandekager med fiske/svampefyld
Hovedretter, Forretter - Personer: 4
  • Pandekager:
  • 125 g Hvedemel
  • ½ ts Groft salt
  • 3 dl Sødmælk
  • 3 Æg
  • 50 g Smeltet smør
  • Smør til bagning
  • Fiskefyld:
  • 4 dl Væde ialt: piskefløde og fiskesuppe
  • 2 dl Vand
  • 1 tb Eddike
  • 1 ts Groft salt
  • 1 Laurbærblad
  • 5 Hele peberkorn
  • 400 g Rødspættefileter
  • 250 g Champignons
  • 75 g Smør
  • 5 tb Hvedemel
  • 1 tb Citronsaft
  • 1 ts Groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 150 g Reven, mild Danbo

Portionen rækker til 8 personer, serveret som forret. Pandekager: Bland mel og salt. Tilsæt mælk, æg og smeltet smør og rør dejen godt sammen. Bag 8 pandekager af dejen. Fiskefyld: Bring vand, eddike og krydderier i kog i en gryde, og damp fileterne under tætsluttende låg i 3-4 min. Tag dem op og skær dem i mindre stykker. Rens champignons og skær dem i skiver. Svits dem i 1/3 af smørret, og tag dem op. Smelt resten af smørret i gryden. Tilsæt melet og bag det godt sammen. Kom halvdelen af fiskesuppen og piskefløden i. Når stuvningen koger, tilsættes resten af væsken lidt efter lidt. Kog stuv-ningen godt igennem,og smag tilmed citronsaft,salt og peber.Vend forsigtigt champignons og fiskestykker i stuvningen.Fordel fiskestuvningen på pande-kagerne. Bøj siderne ind over fyldet og rul em sammen. Læg pandekagerne i et smurt, ovnfast fad. Fordel den revne ost over, og gratiner retten midt i ovnen ved 200° i ca. 20 min.

Tilbehør: Grøn salat, hvis pandekagerne serveres som hovedret.

Kilde: "Karolines Køkken 2". Stine Hansen, 06 Sep 93

 

 

Birthe's Madside