Birthe's Madside

 

Hvidløgsbrød med ost
Forret, sandwich, koldt bord, smørrebrød - 4 personer
  • 1 kort flüte
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 1 spsk hakket purløg
  • 1 tsk citronsaft
  • 4 skiver kogt skinke
  • 125 g blødt smør
  • 1 spsk hakket persille
  • 1 spsk kørvel
  • 90 g cheddarost, revet
  • friske urter til pynt.

Forvarm ovnen til 190°.

Skær flüten i 4 stykker og skær 4 hak i hvert af stykkerne, men uden at skære igennem.

Bland smøret med hvidløg, urter, citronsaft og halvdelen af osten i en skål og rør det godt sammen.

Fordel blandingen mellem hver brøvskive og på hver skæreflade. Gem lidt til at lægge ovenpå.

Skær skinke stykkerne i kvarte, og fold dem, fordel dem mellem brødskiverne. Læg de hele brødstykker på hvert sit stykke aluminumsfoile og smør dem med resten af smørblandingen. Pak folien fuldstædnig sammen om flüten.

Bag den i 15 minuter, hvorpå folien pakkes op, så brødet kommer til syne. Drys brødet med resten af osten. Bag den yderligere i ca. 6 min, til osten er smeltet, og brødet er sprøgt.

Serveres rygende varmt pyntet med friske krydderurter.

Variationer: Brug hvidløgspølse eller salami i stedet for skinke. Eller variér ostesorten efter behag.

Kilde: Kim Lykkegaard 2: 236/200.10

 

 

Birthe's Madside